Middelalderen og Kirstinbillede - kirkekunst og fortælling

Altertavle fra Tingelstad Kirke. 1260-1290.

Da kalenderen når år 1000, er "danerne" efterhånden blevet et kristent folkefærd. Dét kommer naturligvis også til udtryk i kunsten. Her er mange billeder præget af bibelske motiver, og kirkekunst spiller en stor rolle.

Da mange folk ikke kunne læse, havde kunstnerne derfor også en vigtig opgave i at formidle Biblens fortællinger til den almindelige bonde. Det ses for eksempel på billedet her til højre, som viser begivenhederne omkring Jesu fødsel. Kunstnerne - eller håndværkerne, som de ansås for at være dengang - anvendte symboler til at vise, hvem en afbilledet person skulle forestille. Her er Jomfru Maria eksempelvis i rødt som et symbol på hendes moderkærlighed.

Egen kunst
Nu blev det vores tur til at kaste os over de klassiske middelalderbilleder. Med en ældre historie om pigen Kirstin, som forelsker sig i en jævnaldrende dreng imod faderens vilje, som fokus, blev dette billede til - dog ikke færdigmalet endnu.

Her er en række fokuspunkter i mit arbejde med billedet.
1. Kirstin er det store fokus. Midt i billedet, i den største ramme. Dette skyldes, at hun er hovedperson i historien. At placere hovedpersonen i midten er typisk for Middelalderen.

2. I de to billeder på hver side af Kirstin ses faderen og kæresten. Som det kan ses, har de begge fokus rettet mod Kirstin. Faderen med et surt blik og truende arme. Kæresten med åbne, længselsfulde og bedende arme. Kirstin blik er vendt mod faderen, mens hendes fødder samtidig bevæger sig mod kæresten. Planen er, at begge baggrunde skal males i guld, som symbol på det guddommelige, hvilket også er typisk Middelalderen. Dette gør jeg. da de begge har meget magt over Kirstin - faren grundet hans position som far, kæresten grundet det kærlige bånd mellem ham og Kirstin.

3. I de to trekantede rammer øverst i hver side ses mennesker, hånd i hånd, i en cirkel. De skal symbolisere den uendelige dans i engen.

4. Generelt står billederne ikke i kronologisk rækkefølge i forhold til historien. Derimod er det vigtigste ting i de største rammer. Det karakteriserer Middelalderen.

ARoS - alt fra guldalder til interaktiv kunst

ARoS set udefra. "Your Rainbow" ses øverst.

Over en halv million besøgende. Kunstmuseet ARoS tiltrækker hvert år et stort antal
kunstinteresserede fra ind- og udland. Her tilbydes rundvisninger og de besøgende kan nyde alt fra guldaldermalerier til interaktiv kunst. Særlig elsket er "Your Rainbow", en cirkel bygget ovenpå selve museumsbygningen, konstrueret af Olafur Eliasson.

"Your Rainbow"

Her har gæsterne et eminent view over Aarhus, da man så at sige går "inde i regnbuen". Dermed bliver man som besøgende en del af værket. For hvert skridt, man tager, ændres udtrykket, og man oplever Aarhus i alle regnbuens nuancer. Et smukt syn! Eneste ulempe er dog, at vendes blikket mod midten af regnbuen mødes øjnene af grimme solceller og andet "ikke-kunst." Prikken over i'et ville klart være en forbedring af dette.

ARoS set indefra. Ikke mange farver ses.

Under regnbuen ses selve museumsbygningen, som åbnede dørene i 2004 efter mange års forberedelse. En firkantet murstensklods, som - i modsætning til regnbuen - ikke umiddelbart emmer af kunst. Træder man ind ad døren følger kulden dog med. Hvide vægge, en enorm højde og et stort vinduesparti. Det kan være svært se, at her gemmer sig en enorm kunstsamling med en mængde forskelligartet kunst. Undersøger man de op til ni forskellige niveauer, hver med en række rum, kommer sandheden dog langsomt frem og arkitektens arbejde viser sit værd. Vinduespartiet ud til gangene skaber lys, modsat rummene med kunstsamlinger, hvor mørke er det optimale, da det ikke skader kunsten. Hvide trapper og vægge, som ikke trækker opmærksomhed fra de forskellige værker, er endnu en tanke.
 

"Boy"

Flotte detaljer.

På museet er et af de klare hovedværker "Boy". En 4,5 meter høj dreng lavet af kunstneren Ron Mueck i 1999. Værket er bygget af glasfiber, som også er den primære byggesten i de fleste moderne både. Glasfiberen er overtrukket med silikone. Står man ved siden af værket, bliver man straks overvældet. Kunstneren har virkelig leget med detaljerne og ved hjælp af skygger gjort drengen uhyre livagtig.

Omgivelser. Olafur Eliasson. 

Et andet specielt kunstværk er "De 9 rum", som er installationskunst. 9 forskellige rum, som alle er specielt indrettet af en række kunstnere. Her faldt jeg særligt over rummet "Omgivelser" af Olafur Eliasson. Et rum med en række spejle, som spejler sig i hinanden og derved skabes en enorm dybde. Man er selv en del af værket, og det fungerer først, når du selv tager skridtet og bevæger dig ind i et af to mindre spejl-rum. Dét er en skræmmende fornemmelse. En spejlning af dig selv så langt, øjet rækker. En speciel oplevelse, som åbner for en smule frygt for at falde ned - og dermed er følelserne også aktiveret. God tænkning fra kunstneren.

Fru Foght. Eckersberg. 1821.

På museet findes naturligvis også klassiske malerier, herunder en større guldaldersamling. Her hører- selvfølgelig - en række portrætter samt landskaber. Billedet til venstre er malet af C. W. Eckersberg i 1821 og forestiller Fru Foght. Hun er malet med en ret interessant dobbelthage, hvilket også var det, der fik mig til at studse over billedet. I guldalderen fremstillede man generelt motivet på bedst mulige måde. Derfor kunne man have forestillet sig, at Eckersberg havde valgt at se bort fra hagen.

C. W. Eckersberg. 1849.

Der er dog også en række malerier, som ikke er på udstillig. Her kan Eckerbergs "Fregat under opsejlning; i forgrunden en lodsbåd" blandt andet nævnes. Et billede malet i 1849. Jeg faldt over dette billede, da jeg selv holder meget af at sejle - en glæde, jeg tilsyneladende deler med Hr. Eckersberg. Maleriet er på flere måder ikke et typisk guldaldermaleri. Her kan især nævnes den hårde vind, som kommer til udtryk i de hvide skumsprøjt samt Dannebrogs kraftige flagren - normalt ville landskabet være fuldkommen idyllisk, i dette tilfælde med spejlblankt hav. Det store fokus på himlen samt fokus på havet, som er et typisk symbol på Danmark, peger dog i retning af guldalderen.
En interessant detalje er vindretningen. Eckersberg har tydeligvis haft viden om dette i forhold til sejlads. Billedet viser i hvert fald med al tydelighed, at vinden kommer fra venstre i billedet. Det kan både ses på sejlføringen og Dannebrog.

Guldalderen - farveperspektiv, horisontlinje og egen kunst

Guldalderen, en gylden periode i Danmarks kunsthistorie. Her, i 1820'erne, blev kunstnernes fokus rettet indad. Mens den økonomiske krise hærgede, vendtes blikket på de hjemlige kyster, Danmarks smukke landskab, perfekte portrætter og hverdagen. På trods af det ofte barske miljø og hårde arbejde blev ethvert maleri proppet med strålende sol, blå himmel og hyggeligt arbejde på marken - man viste det perfekte Danmark.

Farveperspektiv
Ved hjælp af farveperspektiv er kunstnere verden over i stand til at skabe dybde i billeder.

Martinus Rørbye. En loggia fra Procida. 1835.

Det gælder for eksempel i guldaldermaleriet her til højre. På maleriet hersker ingen tvivl om, hvad der er baggrund - naturligvis vandet med sejlbåden. Metoden der er brugt, for at få baggrund til at være baggrund, er disede og lidt blå-lige farver.

Her følger et par overordnede regler for farveperspektiv:
- Kolde og disede farver trækker væk fra øjet. De bruges derfor til baggrund.
- Mættede og varme farver trækker frem mod øjet, derfor forgrund.

Horisont
Kort sagt er horisontlinjen den linje, som deler himmel og jord. Alt efter horisontlinjens placering i billedet ændres dens betydning.

H.A. Brendekilde. Udslidt. 1889. 

På det første billede er horisontlinjen ret høj. Det bevirker, at marken virker større. På billedet har det den betydning, at de to personer i forgrunden kommer til at virke endnu mere alene og hjælpeløse.

Lundbye. En dansk kyst. 1842-1843.

På dette billede er horisontlinjen forholdsvis lav. Det skaber naturligvis en større mængde himmel og dermed en større åbenhed og frihed. Havde horisontlinjen været højere oppe, ville vi have oplevet en mere lukket natur. Herudover kan den store himmel være forbundet med tilstedeværelsen af det guddommelige.




Egen kunst 
Nu er vi så kommet hertil, hvor man aldrig rigtig kan vide, om det ender godt eller skidt - egen kunst. Denne gang bød opgaven på farveperspektiv. Vi fik hver ét lærred og måtte frit vælge én farve + sort. Den valgte farve skulle vi iblande hvid, så vi fik en række forskellige varianter af grundfarven.

Sara Sulkjær. Det forladte hus. 2015.

Det, jeg fik ud af det, ses her til højre.

Jeg valgte en blå grundfarve, som jeg så blandede med en ordentlig gang hvid for at skabe den helt lyse baggrund.

Herefter blandede jeg en mere mættet farve, som blev til bakken længst væk.

Endnu mindre hvid maling - mere mættet farve. Det blev den forreste bakke.

Til sidste blev det til et hus m. jord i den tertiære farve sort.

Med maleriet kan vi altså se, at vi vha. mæthedsgraden i farver kan skabe perspektiv i et billede.

Interaktiv kunst - det afhænger af dig!

Du er på banen. I interaktiv kunst, som startede i 90'erne, er forfatteren 100% afhængig af dig som beskuer. Du bliver stillet i en række valg eller dilemmaer, eller du bliver fysisk en del af værket.

Et eksempel er denne guldfisk i blender - med strøm til. Den mødte os, da vi trådte ind til sidste billedkunsttime. Vi står med det samme i et valg - skal vi tænde for blenderen?

Det er altså smart! Du får udvidet din horisont og bliver tvunget til at tage stilling eller handle. Du kan ikke bare stå, kigge og gå efter et par sekunder, som man kan ved et normalt Picasso-maleri.

Disse kunstformer findes ikke kun i den virkelig verden. Vælger du at åbne computeren, kan du på nettet finde en række forskellige kunstværker.

Kunst på nettet 
Nogle af disse internet-værker fik vi lov at undersøge.

På det første link har du mulighed for at designe dit helt eget kunstmuseum. Du får en række værker, redskaber og montre stillet til rådighed - så er det bare at gå i gang!

Billedet til højre viser det, jeg fik designet på siden.




Det næste link kunne jeg desværre ikke få op at køre på min egen computer. Til gengæld så vi det på klassen. På denne side ser du en stor firkant med en mindre firkant i midten. Siderne på firkanten i midten kan åbnes. Herefter kan du fortsætte i en uendelighed med at åbne sider.


På den her side er Google blevet rundtosset! Som det ses på billedet drejer Google - eller hvilken side, du vælger at gå ind på - konstant 360 grader om sig selv. Det hypnotiserer os næsten, og vi bliver helt øre i hovedet af at se på det.

Med værket sætter kunstneren fokus på vores altid stigende afhængighed af internettet. Han viser, at det kan opsluge os helt, hvis vi ikke er bevidste om også at prioritere tid med venner og familie.


Bliss, som det sidste værk hedder, betyder fryd eller lykke. På siden her får du lov at opleve lykken ved en ny facebooknotifikation, venneanmodning samt besked.

Kunstneren ønsker sandsynligvis med dette værk at sætte fokus på vores konstante jagt efter anerkendelse via. de sociale medier. Den sætter fokus på vores følelse af værdi hver gang, der tikker en besked i indbakken eller en venneanmodning popper op.


Tre værker fra nettet
Her har jeg nøje udvalgt 3 fremragende værker fra de to kunstnere Rafaél Rozendaal og Anthony Antonellis.

Det første værk hedder "25 minutes to go".
Rafaél Rozendaal lavede dette værk i 2004.








Rafaél Rozendaal er ligeledes manden bag dette værk. Værket bærer titlen "It will never be the same"
og er lavet i 2004.





Det sidste værk står Anthony Antonellis for. Værket er fra 2012 og hedder "Document".

Renæssancen - symboler, påstande og perspektiv

I renæssancen, omkring 1500-tallet, kom der en uhyre banebrydende opdagelse - perspektivet. Nu ble det pludselig muligt for kunstneren at skabe forhold mellem billedets motiver, og man kunne samtidig angive størrelser.

Symboler er noget andet, der fyldte i denne periode... De er over det hele! Det er dog ikke dem alle, som faktisk er tænkt som symboler... Desværre! Der er ellers ikke noget bedre end at tolke en masse på et billede og få en spænende historie ud af det. Men den går altså ikke i billedkunst. Her skal man sørge for at holde lidt igen. :-)


Billedet til højre er forholdsvis godt symbol-besat.

Ud fra disse symboler samt en symbolordbog er det muligt at komme med en række påstande. Herunder har jeg udvalgt 5, som jeg mener er relevante for billedet.

Barnet/Jesus er guddommeligt
- Gylden baggrund

Jesus skal dø på et kors
- Barnet har pære i hånden, symbol på kærlighed. Jesus døde af kærlighed til os mennesker og skiftede vores billet til Helvede ud med en til Himlen

Jesus er verdens lys
- Barnet sidder med et lys/kerte i hånden

Hans liv her på jorden var ikke evigt
- Lyset brænder ud og slukkes

Jomfru Maria har stor kærlighed til Jesus-barnet
- Roserne sammen med Maria symboliserer kærlighed


Godt gemt budskab
Herefter kiggede vi på et andet billede. Nu skulle vi selv finde en række påstande samt argumenter
for dette. Jeg fandt føgende 5:

Den hvide mand, som ligger ned, er bukket under for angsten
- Den sorte skikkelse er over ham

Manden har givet op
- Ligger med armene langs siden

Venner står omkring ham og kan intet gøre
- Deres fokus er rettet mod personen i midten. Den ene løfter hænderne i afmagt

De hvide mennesker er rene
- Den hvide farver symboliserer angst

Miljøet er proppet med lidelse
- Den røde farve i baggrund og på menneskene

Billede på vindue

Igen fik vi selv lov at prøve kræfter med teorien. 

Ved hjælp af tape var vores opgave at fremstille et billede i perspektiv. 

På det første billede ses et normalt lineær perspektiv. 
Forsvindingspunktet ligger for enden af vejen - altså lidt til højre i selve billedet. 

På det andet billede er forsvindingspunktet i midten af billedet. Derfor kaldes dette perspektiv for centralperspektiv. 

Konstruktiv kritik er populært i disse dage - således også her på bloggen.

Et muligt forbedringspunkt på billede 1 ville uden tvivl være tilføjelsen af en række huse langs vejen. Præcis som det også er gjort på det nederste billede. 

Abstrakt Ekspressionisme - what!?

Abstrakt Ekspressionisme... Det lyder vanvittig klogt! Til min store overraskelse fandt jeg dog ud af, at det langt fra er sandheden.

Da vi torsdag fandt ned i kælderen, hvor billedkunst har til huse, blev vi mødt af en række billeder - uden introduktion. Ved første øjekast så de ret tilfældelige ud! En del af dem bestod af en række halv-tilfældelige streger i alle regnbuens farver.

Her var dog ét billede, der gjorde særligt indtryk
på mig. Her var baggrunden beklædt af en række forskellige farver. I forgrunden var utallig mange, hvide fingeraftryk.
Jeg lod tankerne flyve... Personen, der har sat alle disse fingeraftryk... Hvordan ser hans liv ud? Hvad er godt? Hvad er skidt?

Først efter flere minutters halv-akavet stilhed åbnede læreren munden. "Alle disse billeder er fra perioden Abstrakt Ekspressionisme", lød forklaringen.

Abstrakt Ekspressionisme er - som så meget andet - en amerikansk opfindelse. Perioden toppede i årene efter 2. verdenskrig, nærmere præcist i 1940'erne og 50'erne.

Amerikanerne havde på det tidspunkt mange alternative - og underlige, vil nogle måske mene - ideer.
Som noget nyt begyndte man i denne periode at male på store, naturlige lærreder, som man lagde på det bare gulv. Den dyre maling var udskiftet med almindelíg maling fra Harald Nyborg(hvis det da findes i USA...), og penslerne var dem, vi også i dag bruger til stakittet i baghaven.

Kunstnerne bevægede sig tilbage til de glade dage i børnehaven og klattede malingen på lærredet. De malede ikke et motiv, men fik i stedet frembragt en række streger, klatter og større farveflader - der var masser bevægelse!

Derudover hang følelserne uden på tøjet, når disse malerier kom til verden.

Egen kunst
Nu blev det så vores tur til at prøve kræfter med denne kunstperiode.

På dette første billede var mit mål at symboliserer farven håb. Jeg er i tvivl om, om det lykkedes for mig, men tankerne bag er dog klare.

Mit fokus var med den sorte farve at skabe mørke, vrede, almagt. Jeg brugte masser af bevægelse med det formål at symboliserer vildskab og uro. Samtidig bevæger de sorte streger sig fra spidsen, som også er kompositionen, mod det grønne - håbet.

Håbet er malet med en grøn, som en farveplade. Den skal symboliserer ro og afslappethed - her er der styr på det.


Kunstværk nr. 2 er proppet med glæde. En masse forskellige farver, der bare spreder sig ud til alle sidder. Kompositionen er nederst i midten, hvor al glæden starter.


Lighederne mellem de to meget forskellige malerier er måske ikke lige til at få øje på. Men de er der. Her vil jeg fremhæve tegneteknikken, at den hvide baggrund kan ses på begge billeder samt den grønne farve.

Forskellene er lidt tydeligere. På billede 2 er en masse farver, som bestemt ikke kan ses på det første billede. Det har til gengæld en sort farve, som på ingen måde ville passe ind på det nederste.
Derudover er kompositionen bl.a. også forskellig.

                                                                           

Farvecirklen og masser begreber

Okay, masser begreber - det er måske en lille overdrivelse! Men gal mand, der følger en hel del begreber med farvecirklen. Tertiærefarver, akromefarver, nabofarver... Listen er lang!

Selve farvecirklen består inderst af primærfarverne blå, gul og rød. Det er de eneste tre farver, der ikke er en sammenblanding. Alle regnbuens farve kan altså blandes ud fra disse farver samt de akrome farver sort og hvid. 

Dernæst kommer de sekundære farver. Det er farver blandet af to primærfarver. De sekundære farver er altså derfor lilla, orange og grøn. 

Herefter står kun de tertiære farver tilbage. Det er alle de farver, som hverken er primære eller sekundære - og som altså står yderst i farvecirklen. De kaldes også jordfarver. 

De vigtige begreber 
Så er vi kommet til de altid dejlige begreber. De begreber, som kan være så utrolig svære at huske, men alligevel er så vigtige. 

Her er en god start at begynde med nabofarverne. Som navnet med al tydelighed antyder, er nabofarverne de farver, som ligger lige ved siden af hinanden i farvecirklen - og som altså er naboer. 

Komplementærfarver er lige det modsatte. Det er de farver, som ligger modsat hinanden. Et eksempel kunne være de mørkeblå og gule farver. 

Andre farver, der også ligger modsat hinanden i cirklen, er de kolde og varme farver. Den blå/grønne side i farvecirklen er de kolde farver. Modsat ses de varme rød/gule farver.

Pastelfarver, dagens sidste begreb! Pastelfarverne er ganske enkelt alle de farver, der er blandet med hvid. Alle farver kan altså med et lille skvat hvid skifte navn og blive til pastelfarver. 

Kort sagt er det altså farvecirklen, der ligger til grund for al farveanalyse i billedkunst. Med baggrund i cirklen kan vi altså ved hjælp af forskellige begreber analysere et billede.

Billedkunst på gym - hvad er det?

Det spørgsmål mødte vi i vores allerførste billedkunsttime i 1. g. Jeg måtte lige tænke lidt over det. For hvad er billedkunst egentlig?

Der var de gode tider i 4. klasse, hvor man to timer i ugen sad på en hård taburet om et kæmpe træbord med gennemsigtig dug, malede et billede og hyggede med vennerne. Det var klasse!

Men på gym? Omgivelserne har mange ligheder - samme slags hårde møbler, samme plakater. Men indholdet? Det virker en hel del mere ambitiøst.

Nu handler det hele ikke længere om at male det flotteste hus, lave den flotteste ler-figur eller tegne den smukkeste solnedgang. Vi går et trin op ad rangstien og bytter noget af det praktiske ud med teori. Det kan lyde hårdt, men jeg tror på, at det nok skal blive interessant!

Vi har jo heller ikke smidt alt det praktiske ud ad bagdøren - heldigvis! :-)