Da vi torsdag fandt ned i kælderen, hvor billedkunst har til huse, blev vi mødt af en række billeder - uden introduktion. Ved første øjekast så de ret tilfældelige ud! En del af dem bestod af en række halv-tilfældelige streger i alle regnbuens farver.
Her var dog ét billede, der gjorde særligt indtrykpå mig. Her var baggrunden beklædt af en række forskellige farver. I forgrunden var utallig mange, hvide fingeraftryk.
Jeg lod tankerne flyve... Personen, der har sat alle disse fingeraftryk... Hvordan ser hans liv ud? Hvad er godt? Hvad er skidt?
Først efter flere minutters halv-akavet stilhed åbnede læreren munden. "Alle disse billeder er fra perioden Abstrakt Ekspressionisme", lød forklaringen.
Abstrakt Ekspressionisme er - som så meget andet - en amerikansk opfindelse. Perioden toppede i årene efter 2. verdenskrig, nærmere præcist i 1940'erne og 50'erne.
Amerikanerne havde på det tidspunkt mange alternative - og underlige, vil nogle måske mene - ideer.
Som noget nyt begyndte man i denne periode at male på store, naturlige lærreder, som man lagde på det bare gulv. Den dyre maling var udskiftet med almindelíg maling fra Harald Nyborg(hvis det da findes i USA...), og penslerne var dem, vi også i dag bruger til stakittet i baghaven.
Kunstnerne bevægede sig tilbage til de glade dage i børnehaven og klattede malingen på lærredet. De malede ikke et motiv, men fik i stedet frembragt en række streger, klatter og større farveflader - der var masser bevægelse!
Derudover hang følelserne uden på tøjet, når disse malerier kom til verden.
Egen kunst
Nu blev det så vores tur til at prøve kræfter med denne kunstperiode.
Mit fokus var med den sorte farve at skabe mørke, vrede, almagt. Jeg brugte masser af bevægelse med det formål at symboliserer vildskab og uro. Samtidig bevæger de sorte streger sig fra spidsen, som også er kompositionen, mod det grønne - håbet.
Håbet er malet med en grøn, som en farveplade. Den skal symboliserer ro og afslappethed - her er der styr på det.
Kunstværk nr. 2 er proppet med glæde. En masse forskellige farver, der bare spreder sig ud til alle sidder. Kompositionen er nederst i midten, hvor al glæden starter.
Lighederne mellem de to meget forskellige malerier er måske ikke lige til at få øje på. Men de er der. Her vil jeg fremhæve tegneteknikken, at den hvide baggrund kan ses på begge billeder samt den grønne farve.
Forskellene er lidt tydeligere. På billede 2 er en masse farver, som bestemt ikke kan ses på det første billede. Det har til gengæld en sort farve, som på ingen måde ville passe ind på det nederste.
Derudover er kompositionen bl.a. også forskellig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar