 |
| Altertavle fra Tingelstad Kirke. 1260-1290. |
Da mange folk ikke kunne læse, havde kunstnerne derfor også en vigtig opgave i at formidle Biblens fortællinger til den almindelige bonde. Det ses for eksempel på billedet her til højre, som viser begivenhederne omkring Jesu fødsel. Kunstnerne - eller håndværkerne, som de ansås for at være dengang - anvendte symboler til at vise, hvem en afbilledet person skulle forestille. Her er Jomfru Maria eksempelvis i rødt som et symbol på hendes moderkærlighed.
Egen kunst
Nu blev det vores tur til at kaste os over de klassiske middelalderbilleder. Med en ældre historie om pigen Kirstin, som forelsker sig i en jævnaldrende dreng imod faderens vilje, som fokus, blev dette billede til - dog ikke færdigmalet endnu.
Her er en række fokuspunkter i mit arbejde med billedet.
1. Kirstin er det store fokus. Midt i billedet, i den største ramme. Dette skyldes, at hun er hovedperson i historien. At placere hovedpersonen i midten er typisk for Middelalderen.
2. I de to billeder på hver side af Kirstin ses faderen og kæresten. Som det kan ses, har de begge fokus rettet mod Kirstin. Faderen med et surt blik og truende arme. Kæresten med åbne, længselsfulde og bedende arme. Kirstin blik er vendt mod faderen, mens hendes fødder samtidig bevæger sig mod kæresten. Planen er, at begge baggrunde skal males i guld, som symbol på det guddommelige, hvilket også er typisk Middelalderen. Dette gør jeg. da de begge har meget magt over Kirstin - faren grundet hans position som far, kæresten grundet det kærlige bånd mellem ham og Kirstin.
3. I de to trekantede rammer øverst i hver side ses mennesker, hånd i hånd, i en cirkel. De skal symbolisere den uendelige dans i engen.
4. Generelt står billederne ikke i kronologisk rækkefølge i forhold til historien. Derimod er det vigtigste ting i de største rammer. Det karakteriserer Middelalderen.
Egen kunst
Nu blev det vores tur til at kaste os over de klassiske middelalderbilleder. Med en ældre historie om pigen Kirstin, som forelsker sig i en jævnaldrende dreng imod faderens vilje, som fokus, blev dette billede til - dog ikke færdigmalet endnu.
Her er en række fokuspunkter i mit arbejde med billedet.
1. Kirstin er det store fokus. Midt i billedet, i den største ramme. Dette skyldes, at hun er hovedperson i historien. At placere hovedpersonen i midten er typisk for Middelalderen.
2. I de to billeder på hver side af Kirstin ses faderen og kæresten. Som det kan ses, har de begge fokus rettet mod Kirstin. Faderen med et surt blik og truende arme. Kæresten med åbne, længselsfulde og bedende arme. Kirstin blik er vendt mod faderen, mens hendes fødder samtidig bevæger sig mod kæresten. Planen er, at begge baggrunde skal males i guld, som symbol på det guddommelige, hvilket også er typisk Middelalderen. Dette gør jeg. da de begge har meget magt over Kirstin - faren grundet hans position som far, kæresten grundet det kærlige bånd mellem ham og Kirstin.
3. I de to trekantede rammer øverst i hver side ses mennesker, hånd i hånd, i en cirkel. De skal symbolisere den uendelige dans i engen.
4. Generelt står billederne ikke i kronologisk rækkefølge i forhold til historien. Derimod er det vigtigste ting i de største rammer. Det karakteriserer Middelalderen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar