Renæssancen - symboler, påstande og perspektiv

I renæssancen, omkring 1500-tallet, kom der en uhyre banebrydende opdagelse - perspektivet. Nu ble det pludselig muligt for kunstneren at skabe forhold mellem billedets motiver, og man kunne samtidig angive størrelser.

Symboler er noget andet, der fyldte i denne periode... De er over det hele! Det er dog ikke dem alle, som faktisk er tænkt som symboler... Desværre! Der er ellers ikke noget bedre end at tolke en masse på et billede og få en spænende historie ud af det. Men den går altså ikke i billedkunst. Her skal man sørge for at holde lidt igen. :-)


Billedet til højre er forholdsvis godt symbol-besat.

Ud fra disse symboler samt en symbolordbog er det muligt at komme med en række påstande. Herunder har jeg udvalgt 5, som jeg mener er relevante for billedet.

Barnet/Jesus er guddommeligt
- Gylden baggrund

Jesus skal dø på et kors
- Barnet har pære i hånden, symbol på kærlighed. Jesus døde af kærlighed til os mennesker og skiftede vores billet til Helvede ud med en til Himlen

Jesus er verdens lys
- Barnet sidder med et lys/kerte i hånden

Hans liv her på jorden var ikke evigt
- Lyset brænder ud og slukkes

Jomfru Maria har stor kærlighed til Jesus-barnet
- Roserne sammen med Maria symboliserer kærlighed


Godt gemt budskab
Herefter kiggede vi på et andet billede. Nu skulle vi selv finde en række påstande samt argumenter
for dette. Jeg fandt føgende 5:

Den hvide mand, som ligger ned, er bukket under for angsten
- Den sorte skikkelse er over ham

Manden har givet op
- Ligger med armene langs siden

Venner står omkring ham og kan intet gøre
- Deres fokus er rettet mod personen i midten. Den ene løfter hænderne i afmagt

De hvide mennesker er rene
- Den hvide farver symboliserer angst

Miljøet er proppet med lidelse
- Den røde farve i baggrund og på menneskene

Billede på vindue

Igen fik vi selv lov at prøve kræfter med teorien. 

Ved hjælp af tape var vores opgave at fremstille et billede i perspektiv. 

På det første billede ses et normalt lineær perspektiv. 
Forsvindingspunktet ligger for enden af vejen - altså lidt til højre i selve billedet. 

På det andet billede er forsvindingspunktet i midten af billedet. Derfor kaldes dette perspektiv for centralperspektiv. 

Konstruktiv kritik er populært i disse dage - således også her på bloggen.

Et muligt forbedringspunkt på billede 1 ville uden tvivl være tilføjelsen af en række huse langs vejen. Præcis som det også er gjort på det nederste billede. 

Abstrakt Ekspressionisme - what!?

Abstrakt Ekspressionisme... Det lyder vanvittig klogt! Til min store overraskelse fandt jeg dog ud af, at det langt fra er sandheden.

Da vi torsdag fandt ned i kælderen, hvor billedkunst har til huse, blev vi mødt af en række billeder - uden introduktion. Ved første øjekast så de ret tilfældelige ud! En del af dem bestod af en række halv-tilfældelige streger i alle regnbuens farver.

Her var dog ét billede, der gjorde særligt indtryk
på mig. Her var baggrunden beklædt af en række forskellige farver. I forgrunden var utallig mange, hvide fingeraftryk.
Jeg lod tankerne flyve... Personen, der har sat alle disse fingeraftryk... Hvordan ser hans liv ud? Hvad er godt? Hvad er skidt?

Først efter flere minutters halv-akavet stilhed åbnede læreren munden. "Alle disse billeder er fra perioden Abstrakt Ekspressionisme", lød forklaringen.

Abstrakt Ekspressionisme er - som så meget andet - en amerikansk opfindelse. Perioden toppede i årene efter 2. verdenskrig, nærmere præcist i 1940'erne og 50'erne.

Amerikanerne havde på det tidspunkt mange alternative - og underlige, vil nogle måske mene - ideer.
Som noget nyt begyndte man i denne periode at male på store, naturlige lærreder, som man lagde på det bare gulv. Den dyre maling var udskiftet med almindelíg maling fra Harald Nyborg(hvis det da findes i USA...), og penslerne var dem, vi også i dag bruger til stakittet i baghaven.

Kunstnerne bevægede sig tilbage til de glade dage i børnehaven og klattede malingen på lærredet. De malede ikke et motiv, men fik i stedet frembragt en række streger, klatter og større farveflader - der var masser bevægelse!

Derudover hang følelserne uden på tøjet, når disse malerier kom til verden.

Egen kunst
Nu blev det så vores tur til at prøve kræfter med denne kunstperiode.

På dette første billede var mit mål at symboliserer farven håb. Jeg er i tvivl om, om det lykkedes for mig, men tankerne bag er dog klare.

Mit fokus var med den sorte farve at skabe mørke, vrede, almagt. Jeg brugte masser af bevægelse med det formål at symboliserer vildskab og uro. Samtidig bevæger de sorte streger sig fra spidsen, som også er kompositionen, mod det grønne - håbet.

Håbet er malet med en grøn, som en farveplade. Den skal symboliserer ro og afslappethed - her er der styr på det.


Kunstværk nr. 2 er proppet med glæde. En masse forskellige farver, der bare spreder sig ud til alle sidder. Kompositionen er nederst i midten, hvor al glæden starter.


Lighederne mellem de to meget forskellige malerier er måske ikke lige til at få øje på. Men de er der. Her vil jeg fremhæve tegneteknikken, at den hvide baggrund kan ses på begge billeder samt den grønne farve.

Forskellene er lidt tydeligere. På billede 2 er en masse farver, som bestemt ikke kan ses på det første billede. Det har til gengæld en sort farve, som på ingen måde ville passe ind på det nederste.
Derudover er kompositionen bl.a. også forskellig.

                                                                           

Farvecirklen og masser begreber

Okay, masser begreber - det er måske en lille overdrivelse! Men gal mand, der følger en hel del begreber med farvecirklen. Tertiærefarver, akromefarver, nabofarver... Listen er lang!

Selve farvecirklen består inderst af primærfarverne blå, gul og rød. Det er de eneste tre farver, der ikke er en sammenblanding. Alle regnbuens farve kan altså blandes ud fra disse farver samt de akrome farver sort og hvid. 

Dernæst kommer de sekundære farver. Det er farver blandet af to primærfarver. De sekundære farver er altså derfor lilla, orange og grøn. 

Herefter står kun de tertiære farver tilbage. Det er alle de farver, som hverken er primære eller sekundære - og som altså står yderst i farvecirklen. De kaldes også jordfarver. 

De vigtige begreber 
Så er vi kommet til de altid dejlige begreber. De begreber, som kan være så utrolig svære at huske, men alligevel er så vigtige. 

Her er en god start at begynde med nabofarverne. Som navnet med al tydelighed antyder, er nabofarverne de farver, som ligger lige ved siden af hinanden i farvecirklen - og som altså er naboer. 

Komplementærfarver er lige det modsatte. Det er de farver, som ligger modsat hinanden. Et eksempel kunne være de mørkeblå og gule farver. 

Andre farver, der også ligger modsat hinanden i cirklen, er de kolde og varme farver. Den blå/grønne side i farvecirklen er de kolde farver. Modsat ses de varme rød/gule farver.

Pastelfarver, dagens sidste begreb! Pastelfarverne er ganske enkelt alle de farver, der er blandet med hvid. Alle farver kan altså med et lille skvat hvid skifte navn og blive til pastelfarver. 

Kort sagt er det altså farvecirklen, der ligger til grund for al farveanalyse i billedkunst. Med baggrund i cirklen kan vi altså ved hjælp af forskellige begreber analysere et billede.

Billedkunst på gym - hvad er det?

Det spørgsmål mødte vi i vores allerførste billedkunsttime i 1. g. Jeg måtte lige tænke lidt over det. For hvad er billedkunst egentlig?

Der var de gode tider i 4. klasse, hvor man to timer i ugen sad på en hård taburet om et kæmpe træbord med gennemsigtig dug, malede et billede og hyggede med vennerne. Det var klasse!

Men på gym? Omgivelserne har mange ligheder - samme slags hårde møbler, samme plakater. Men indholdet? Det virker en hel del mere ambitiøst.

Nu handler det hele ikke længere om at male det flotteste hus, lave den flotteste ler-figur eller tegne den smukkeste solnedgang. Vi går et trin op ad rangstien og bytter noget af det praktiske ud med teori. Det kan lyde hårdt, men jeg tror på, at det nok skal blive interessant!

Vi har jo heller ikke smidt alt det praktiske ud ad bagdøren - heldigvis! :-)