Middelalderen og Kirstinbillede - kirkekunst og fortælling

Altertavle fra Tingelstad Kirke. 1260-1290.

Da kalenderen når år 1000, er "danerne" efterhånden blevet et kristent folkefærd. Dét kommer naturligvis også til udtryk i kunsten. Her er mange billeder præget af bibelske motiver, og kirkekunst spiller en stor rolle.

Da mange folk ikke kunne læse, havde kunstnerne derfor også en vigtig opgave i at formidle Biblens fortællinger til den almindelige bonde. Det ses for eksempel på billedet her til højre, som viser begivenhederne omkring Jesu fødsel. Kunstnerne - eller håndværkerne, som de ansås for at være dengang - anvendte symboler til at vise, hvem en afbilledet person skulle forestille. Her er Jomfru Maria eksempelvis i rødt som et symbol på hendes moderkærlighed.

Egen kunst
Nu blev det vores tur til at kaste os over de klassiske middelalderbilleder. Med en ældre historie om pigen Kirstin, som forelsker sig i en jævnaldrende dreng imod faderens vilje, som fokus, blev dette billede til - dog ikke færdigmalet endnu.

Her er en række fokuspunkter i mit arbejde med billedet.
1. Kirstin er det store fokus. Midt i billedet, i den største ramme. Dette skyldes, at hun er hovedperson i historien. At placere hovedpersonen i midten er typisk for Middelalderen.

2. I de to billeder på hver side af Kirstin ses faderen og kæresten. Som det kan ses, har de begge fokus rettet mod Kirstin. Faderen med et surt blik og truende arme. Kæresten med åbne, længselsfulde og bedende arme. Kirstin blik er vendt mod faderen, mens hendes fødder samtidig bevæger sig mod kæresten. Planen er, at begge baggrunde skal males i guld, som symbol på det guddommelige, hvilket også er typisk Middelalderen. Dette gør jeg. da de begge har meget magt over Kirstin - faren grundet hans position som far, kæresten grundet det kærlige bånd mellem ham og Kirstin.

3. I de to trekantede rammer øverst i hver side ses mennesker, hånd i hånd, i en cirkel. De skal symbolisere den uendelige dans i engen.

4. Generelt står billederne ikke i kronologisk rækkefølge i forhold til historien. Derimod er det vigtigste ting i de største rammer. Det karakteriserer Middelalderen.

ARoS - alt fra guldalder til interaktiv kunst

ARoS set udefra. "Your Rainbow" ses øverst.

Over en halv million besøgende. Kunstmuseet ARoS tiltrækker hvert år et stort antal
kunstinteresserede fra ind- og udland. Her tilbydes rundvisninger og de besøgende kan nyde alt fra guldaldermalerier til interaktiv kunst. Særlig elsket er "Your Rainbow", en cirkel bygget ovenpå selve museumsbygningen, konstrueret af Olafur Eliasson.

"Your Rainbow"

Her har gæsterne et eminent view over Aarhus, da man så at sige går "inde i regnbuen". Dermed bliver man som besøgende en del af værket. For hvert skridt, man tager, ændres udtrykket, og man oplever Aarhus i alle regnbuens nuancer. Et smukt syn! Eneste ulempe er dog, at vendes blikket mod midten af regnbuen mødes øjnene af grimme solceller og andet "ikke-kunst." Prikken over i'et ville klart være en forbedring af dette.

ARoS set indefra. Ikke mange farver ses.

Under regnbuen ses selve museumsbygningen, som åbnede dørene i 2004 efter mange års forberedelse. En firkantet murstensklods, som - i modsætning til regnbuen - ikke umiddelbart emmer af kunst. Træder man ind ad døren følger kulden dog med. Hvide vægge, en enorm højde og et stort vinduesparti. Det kan være svært se, at her gemmer sig en enorm kunstsamling med en mængde forskelligartet kunst. Undersøger man de op til ni forskellige niveauer, hver med en række rum, kommer sandheden dog langsomt frem og arkitektens arbejde viser sit værd. Vinduespartiet ud til gangene skaber lys, modsat rummene med kunstsamlinger, hvor mørke er det optimale, da det ikke skader kunsten. Hvide trapper og vægge, som ikke trækker opmærksomhed fra de forskellige værker, er endnu en tanke.
 

"Boy"

Flotte detaljer.

På museet er et af de klare hovedværker "Boy". En 4,5 meter høj dreng lavet af kunstneren Ron Mueck i 1999. Værket er bygget af glasfiber, som også er den primære byggesten i de fleste moderne både. Glasfiberen er overtrukket med silikone. Står man ved siden af værket, bliver man straks overvældet. Kunstneren har virkelig leget med detaljerne og ved hjælp af skygger gjort drengen uhyre livagtig.

Omgivelser. Olafur Eliasson. 

Et andet specielt kunstværk er "De 9 rum", som er installationskunst. 9 forskellige rum, som alle er specielt indrettet af en række kunstnere. Her faldt jeg særligt over rummet "Omgivelser" af Olafur Eliasson. Et rum med en række spejle, som spejler sig i hinanden og derved skabes en enorm dybde. Man er selv en del af værket, og det fungerer først, når du selv tager skridtet og bevæger dig ind i et af to mindre spejl-rum. Dét er en skræmmende fornemmelse. En spejlning af dig selv så langt, øjet rækker. En speciel oplevelse, som åbner for en smule frygt for at falde ned - og dermed er følelserne også aktiveret. God tænkning fra kunstneren.

Fru Foght. Eckersberg. 1821.

På museet findes naturligvis også klassiske malerier, herunder en større guldaldersamling. Her hører- selvfølgelig - en række portrætter samt landskaber. Billedet til venstre er malet af C. W. Eckersberg i 1821 og forestiller Fru Foght. Hun er malet med en ret interessant dobbelthage, hvilket også var det, der fik mig til at studse over billedet. I guldalderen fremstillede man generelt motivet på bedst mulige måde. Derfor kunne man have forestillet sig, at Eckersberg havde valgt at se bort fra hagen.

C. W. Eckersberg. 1849.

Der er dog også en række malerier, som ikke er på udstillig. Her kan Eckerbergs "Fregat under opsejlning; i forgrunden en lodsbåd" blandt andet nævnes. Et billede malet i 1849. Jeg faldt over dette billede, da jeg selv holder meget af at sejle - en glæde, jeg tilsyneladende deler med Hr. Eckersberg. Maleriet er på flere måder ikke et typisk guldaldermaleri. Her kan især nævnes den hårde vind, som kommer til udtryk i de hvide skumsprøjt samt Dannebrogs kraftige flagren - normalt ville landskabet være fuldkommen idyllisk, i dette tilfælde med spejlblankt hav. Det store fokus på himlen samt fokus på havet, som er et typisk symbol på Danmark, peger dog i retning af guldalderen.
En interessant detalje er vindretningen. Eckersberg har tydeligvis haft viden om dette i forhold til sejlads. Billedet viser i hvert fald med al tydelighed, at vinden kommer fra venstre i billedet. Det kan både ses på sejlføringen og Dannebrog.