Sider

onsdag den 2. marts 2016

Samtidskunst - installations- og videoværker

Siden 1960'erne, hvor en mere ekperimenterende kunst for alvor fik plads i kunstneres bevisthed, har vi set en stor mængde anderledes værker. De kendte malerier med landskaber, portrætter og lignende har fået selskab af installationskunst, videoværker og stop motion-film. Disse værker er alle en del af vor tids samtidskunst - kunsten, som skabes netop nu, hvor vi lever.

Med de nye typer kunst, som dengang tilbage i de glade 60'ere for alvor sprængte rammerne for, hvad der hidtil var kendt, har en bredere gruppe fået interesse for kunsten. Det er blevet mere interessant at gå på museer og kunstudstillinger, når man selv inddrages og ikke blot skal kigge på et fladt maleri. Kunsten er altså blevet mere interessant og taler til et bredere publikum.

Herunder er en nærmere forklaring på de nye kunsttyper:

Installationskunst
Her inddrager vi ofte hele rummet, og kunsten kommer længere ud end blot som et billede på en væg - vi bliver inddraget. Kunsten kan eksempelvis stille os over for valg - skal vi tænde for blenderen med guldfisken, eller skal vi ikke? På den måde tvinges vi til at tage stilling og kan ikke blot stå som neutrale beskuere.

I installationskunsten er nyere teknikker såsom lyd og lys samtidig hyppigt anvendte.

Videoværker
På trods af navnets tydelige klang er denne type kunst dog ikke 100% film. Det er i højere grad en række billeder/filmklip uden lyd - en slags levende billeder, kan man kalde dem. De udtrykker ofte en bestemt følelse såsom tristhed, glæde, lykke og så videre.

Stop motion
Ved stop motion skal kameraet findes frem og knappen i bund. Her handler det om at tage en lang række billeder, sætte dem sammen og hermed lave en lille film. På hvert billede skal objekterne i filmen rykke sig en smule. Når dette sættes sammen, vil det derfor ligne, at objekterne bevæger sig - smart!

Vi har herunder forsøgt at lave vores egen stop motion-film: