Guldalderen - farveperspektiv, horisontlinje og egen kunst

Guldalderen, en gylden periode i Danmarks kunsthistorie. Her, i 1820'erne, blev kunstnernes fokus rettet indad. Mens den økonomiske krise hærgede, vendtes blikket på de hjemlige kyster, Danmarks smukke landskab, perfekte portrætter og hverdagen. På trods af det ofte barske miljø og hårde arbejde blev ethvert maleri proppet med strålende sol, blå himmel og hyggeligt arbejde på marken - man viste det perfekte Danmark.

Farveperspektiv
Ved hjælp af farveperspektiv er kunstnere verden over i stand til at skabe dybde i billeder.

Martinus Rørbye. En loggia fra Procida. 1835.

Det gælder for eksempel i guldaldermaleriet her til højre. På maleriet hersker ingen tvivl om, hvad der er baggrund - naturligvis vandet med sejlbåden. Metoden der er brugt, for at få baggrund til at være baggrund, er disede og lidt blå-lige farver.

Her følger et par overordnede regler for farveperspektiv:
- Kolde og disede farver trækker væk fra øjet. De bruges derfor til baggrund.
- Mættede og varme farver trækker frem mod øjet, derfor forgrund.

Horisont
Kort sagt er horisontlinjen den linje, som deler himmel og jord. Alt efter horisontlinjens placering i billedet ændres dens betydning.

H.A. Brendekilde. Udslidt. 1889. 

På det første billede er horisontlinjen ret høj. Det bevirker, at marken virker større. På billedet har det den betydning, at de to personer i forgrunden kommer til at virke endnu mere alene og hjælpeløse.

Lundbye. En dansk kyst. 1842-1843.

På dette billede er horisontlinjen forholdsvis lav. Det skaber naturligvis en større mængde himmel og dermed en større åbenhed og frihed. Havde horisontlinjen været højere oppe, ville vi have oplevet en mere lukket natur. Herudover kan den store himmel være forbundet med tilstedeværelsen af det guddommelige.




Egen kunst 
Nu er vi så kommet hertil, hvor man aldrig rigtig kan vide, om det ender godt eller skidt - egen kunst. Denne gang bød opgaven på farveperspektiv. Vi fik hver ét lærred og måtte frit vælge én farve + sort. Den valgte farve skulle vi iblande hvid, så vi fik en række forskellige varianter af grundfarven.

Sara Sulkjær. Det forladte hus. 2015.

Det, jeg fik ud af det, ses her til højre.

Jeg valgte en blå grundfarve, som jeg så blandede med en ordentlig gang hvid for at skabe den helt lyse baggrund.

Herefter blandede jeg en mere mættet farve, som blev til bakken længst væk.

Endnu mindre hvid maling - mere mættet farve. Det blev den forreste bakke.

Til sidste blev det til et hus m. jord i den tertiære farve sort.

Med maleriet kan vi altså se, at vi vha. mæthedsgraden i farver kan skabe perspektiv i et billede.

Interaktiv kunst - det afhænger af dig!

Du er på banen. I interaktiv kunst, som startede i 90'erne, er forfatteren 100% afhængig af dig som beskuer. Du bliver stillet i en række valg eller dilemmaer, eller du bliver fysisk en del af værket.

Et eksempel er denne guldfisk i blender - med strøm til. Den mødte os, da vi trådte ind til sidste billedkunsttime. Vi står med det samme i et valg - skal vi tænde for blenderen?

Det er altså smart! Du får udvidet din horisont og bliver tvunget til at tage stilling eller handle. Du kan ikke bare stå, kigge og gå efter et par sekunder, som man kan ved et normalt Picasso-maleri.

Disse kunstformer findes ikke kun i den virkelig verden. Vælger du at åbne computeren, kan du på nettet finde en række forskellige kunstværker.

Kunst på nettet 
Nogle af disse internet-værker fik vi lov at undersøge.

På det første link har du mulighed for at designe dit helt eget kunstmuseum. Du får en række værker, redskaber og montre stillet til rådighed - så er det bare at gå i gang!

Billedet til højre viser det, jeg fik designet på siden.




Det næste link kunne jeg desværre ikke få op at køre på min egen computer. Til gengæld så vi det på klassen. På denne side ser du en stor firkant med en mindre firkant i midten. Siderne på firkanten i midten kan åbnes. Herefter kan du fortsætte i en uendelighed med at åbne sider.


På den her side er Google blevet rundtosset! Som det ses på billedet drejer Google - eller hvilken side, du vælger at gå ind på - konstant 360 grader om sig selv. Det hypnotiserer os næsten, og vi bliver helt øre i hovedet af at se på det.

Med værket sætter kunstneren fokus på vores altid stigende afhængighed af internettet. Han viser, at det kan opsluge os helt, hvis vi ikke er bevidste om også at prioritere tid med venner og familie.


Bliss, som det sidste værk hedder, betyder fryd eller lykke. På siden her får du lov at opleve lykken ved en ny facebooknotifikation, venneanmodning samt besked.

Kunstneren ønsker sandsynligvis med dette værk at sætte fokus på vores konstante jagt efter anerkendelse via. de sociale medier. Den sætter fokus på vores følelse af værdi hver gang, der tikker en besked i indbakken eller en venneanmodning popper op.


Tre værker fra nettet
Her har jeg nøje udvalgt 3 fremragende værker fra de to kunstnere Rafaél Rozendaal og Anthony Antonellis.

Det første værk hedder "25 minutes to go".
Rafaél Rozendaal lavede dette værk i 2004.








Rafaél Rozendaal er ligeledes manden bag dette værk. Værket bærer titlen "It will never be the same"
og er lavet i 2004.





Det sidste værk står Anthony Antonellis for. Værket er fra 2012 og hedder "Document".